I august 2012 var jeg så uheldig at støde mit hoved op i et spær.
Jeg blev scannet på Glostrup sygehus, og de kunne konstatere, at jeg havde fået en diskusprolaps i nakken. De fortalte mig samtidig, at jeg skulle holde mig i ro, og at jeg ikke måtte få behandling af fysioterapeuter, kiropraktorer eller sågar massage.
Min kone havde på det tidspunkt løbende besøgt Helle Skinnerup, så jeg blev foreslået at få en tid hos hende, og jeg var heldigt at få en tid imellem jul og nytår.
Jeg skulle til samtale på Glostrup sygehus straks i det nye år om en evt. operation. Jeg havde i den seneste til oplevet
• svingende ubehag i kroppen,
• var følelsesløs på 3 fingre på begge hænder, det var som om de sov, dette kunne trække op i begge underarme.
• Jeg havde også svært ved at gå, jeg skulle kigge ned, for at se, hvor jeg satte fødderne, for mine ben kunne føltes følelsesløse, og denne følelsesløshed gik helt op til bækkenet.
• Jeg havde utrolig mange smerter i halsen/nakken.
så alt i alt var jeg tappet for energi og tænkte, og så længe at Helle ikke udførte en manuel behandling, så kunne der vel ikke ske noget ved at prøve hendes behandling.
Det var en spøjs oplevelse at blive behandlet hos Helle, men ganske behageligt. Jeg lå på hendes briks og hun testede mig og fandt frem til flere ting, og pludselig hørte jeg Helle sige, ‘Der må være sket noget, da du var 6 år og 3 måneder’.
Alle de ting, som Helle fandt frem til var næsten alle sammen i den alder, så jeg tænkte, hvor kan hun vide det fra.
Dagen efter mit besøg hos Helle, havde vi et par venner på besøg, og de var selvfølgelig nysgerrige efter at høre, hvad jeg havde oplevet hos Helle – på deres spørgsmål svarede jeg blot på ‘hun snakkede med min krop ved at holde på min arm, og så spillede hun nogle lyde for mig’ – Dette morede vi os meget over, mens vi spiste og nød et glas rødvin. Jeg fortalte mine venner, at Helle havde nævnt alderen 6 år og 3 måneder – så morede vi os igen.
Vores venner blev ved med at presse på, at jeg skulle ringe til min mor og spørge hende, om jeg havde været uheldig som 6 år og 3 måneder, så det gjorde jeg. Hold da op, hvor blev jeg selv overrasket, da min mor bekræftede tidspunktet 6 år 3 måneder. Der måtte en ekstra flaske rødvin på bordet, da jeg skulle genfortælle min mors forklaring, for nu var det endnu mere mærkeligt. Hvor kunne Helle vide det fra? Helle havde godt nok forklaret, at kroppen husker alt og gemmer såvel de gode som dårlige oplevelser, og at det er via underbevidstheden kan man finde svaret.
Jeg tog til kontrol på Glostrup sygehus den 7/1, og her kunne de fortalte, at jeg havde en forsnævring i et par nervebaner, og at 2 nakkehvirvler var gået sammen, at jeg skulle til kontrol efter 2-3 måneder.
Jeg skulle til opfølgning hos Helle i slutningen af januar, og her fortalte Helle mig, at min krop var begyndt at regulere de ubalancer, som jeg havde haft, og at hun var sikker på, at den diskusprolaps nok skulle gå i sig selv.
Yderligere efter 6 uger var jeg til 3. behandling hos Helle, hvor jeg glad kunne fortælle, at jeg havde fået mere førlighed i både ben og hænder, så jeg var fuld af fortrøstning om, at jeg nok skulle blive fit for fight igen.
I starten af april var jeg til kontrol på Glostrup sygehus, hvor de kunne fortælle mig, at min diskusprolaps var gået i sig selv, men at jeg skulle passe på ikke at foretage voldsomme bevægelser. Jeg kan fortælle, at jeg i april deltog i min søns polterabend og havde en sjov dag uden bekymringer for min nakke.
Der er nu gået over 2 år, og jeg har det fortsat godt i min nakke.