Er en uddannelse på CS-Akademiet noget for mig?
Har du en sundhedsfaglig uddannelse og ønsker du at hjælpe klienter i egen klinik som selvstændig, så er Corrective Sounds-uddannelsen måske noget for dig. Det er muligt at tage uddannelsen sideløbende med et fuldtidsjob – den tager ca. 1-2 år.
Selvom du ikke har en uddannelse inden for sundhedsområdet, kan du godt lære at hjælpe mennesker med smerter og ubalancer vha. korrigerende lyde (frekvenser).
Vi har flere pædagoger og skolelærere, der har uddannet sig til Corrective Sounds-behandlere. Fælles for alle vores behandlere er, at de elsker at suge ny viden til sig inden for f.eks. udvikling, sundhedsfremme, forebyggelse, livsstil, levevilkår, mentalsundhed, stress, sundhedsvidenskab og ny forskning. Det vigtigste er, at du har lyst og gå-på-mod med et stort iværksætterhjerte til at behandle og vejlede klienter til et bedre liv uden gener, symptomer eller sygdomme.
Selve forløbet med undervisning, klientarbejde, praktik og eksamen i Corrective Sounds-metoden strækker sig typisk over 1-2 år. Der er dog mulighed for at aftale en mere komprimeret og individuel undervisning i form af mesterlære for kursister med en sundhedsfaglig baggrund.
Måske du godt kunne tænke dig selv at bestemme over dine arbejds- og rådighedstimer og bruge din faglighed og ekspertise på en ny måde.
Om uddannelsen:
Corrective Sounds-uddannelsen tager udgangspunkt i kroppens funktioner/virke, sygdommes opståen samt kroppens evne til selvheling. Behandlingsmetoden kombinerer den moderne vestlige medicinske opfattelse af kroppens anatomi og fysiologi med gammel sundhedsviden fra forskellige kulturer. Vi benytter forskellige typer af frekvenser til at behandle med. Da kroppen består af optil 75% vand, kan behandleren vha. bestemte frekvenser igangsætte svingninger i kroppen, så kroppens egne selvhelbredende kræfter tager over. Ubalancer kan være gener, symptomer og sygdomme, som kroppen ikke selv kan hele.
Læs mere om lydterapi og frekvensmedicin
Inden du påbegynder uddannelsen, skal du igennem en introsamtale for at afklare, om du har den nødvendige basisviden samt hvilke tanker og ønsker, du har gjort dig omkring at uddanne dig i Corrective Sounds-metoden. Det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for et år, afhængig af dine muligheder og situation.
Undervisningen er fordelt på 250 timer i Corrective Sounds-metoden (undervisning og praktik) + 32 timer i NLP kommunikation + 10 timer i klinikdrift og 8 timer i markedsføring.
Undervisningen er tilrettelagt med veksling mellem teori, demonstration, praktik og træning i behandlingsmetoden. Uddannelsen foregår i Aarhus.
Undervisningen er fordelt på i alt 300 timer – (1 times lektion á 45 min.)
Der er løbende optag på uddannelsen.
Oversigt over antal timer:
Hvad lærer du på uddannelsen?
På Corrective Sounds-Akademiet lærer du kort fortalt at finde ubalancer i kroppen både på det fysiske, psykiske og på de energetiske planer og genskabe balance med frekvens-/energi-medicin, så kroppens selvhelbredende kræfter kan tage over.
Corrective Sounds-uddannelsen er ikke bare en uddannelse. Uddannelsen er også en personlig udviklingsproces, der i høj grad er baseret på teori og ”mesterlære”. Du starter som novice og over tid får du mere forståelse, viden, tillid og erfaring med behandlingsmetoden og dens muligheder. Med andre ord stiger din erfaring, anseelse og dit virkefelt år for år – og du vil med tiden kunne mestre energiarbejdet til fulde.
Uddannelsesforløbet kan foregå i hold eller som individuelle forløb. Uddannelsen kan gennemføres under et år – afhængig af dig. Nogle kursister vælger at tage orlov fra jobbet og hellige sig uddannelsen på fuld tid.
Veloverstået eksamen for Jytte Dybro.
Optagelseskrav på Corrective Sounds-Akademiet
Du kan blive optaget på Corrective Sounds-Akademiet, når du har:
- 200 timer i fysiolog og anatomi
- 100 timer i sygdomslære/farmakologi
- 50 timer i psykologi
- Gennemført et behandlingsforløb hos en CS-registreret alternativ behandler
- En personlig samtale med CS-Akademiets leder (eksamensbevis fra uddannelsessted eller sundhedsfaglig uddannelse)
Corrective Sounds-Akademiet
Vi tilbyder på Corrective Sounds-Akademiet uddannelse i en behandlingsmetode, der omhandler ”det hele menneske”, hvor vi tager udgangspunkt i klienternes gener, symptomer og sygdomme samt livsstil og levevilkår.
Dig som studerende
Uddannelsen er for dig, der brænder for at hjælpe andre, hhv. børn, unge og voksne til at opnå bedre sundhed, trivsel og livskvalitet på en nænsom, effektiv og hurtigvirkende måde med kun 2-4 behandlinger. Måske du kan nikke genkendende til følgende udsagn:
- Jeg har et ønske om at inddrage min tilegnede faglighed og ekspertise på en ny holistisk måde for at hjælpe mennesker til sundhed og livskvalitet
- Jeg ønsker at hjælpe specifikke selvvalgte målgrupper til bedre sundhed og livskvalitet. F.eks. stress-, angst- eller smerteramte,
overvægtige, type2-diabetikere, mennesker med allergi og intolerance, ADHD, ADD
eller noget helt andet. Henover tid får jeg mere forståelse, viden, tillid og erfaring med CS-metoden og kan udvide mine målgrupper. - Jeg ønsker at få løbende feedback på de resultater,
jeg gør mig under uddannelsen med afsæt i min rådgivning og behandling af
(øve)klienter - Jeg ønsker at rådgive og vejlede mennesker til sundere
livsstil og levevilkår. - CS-metoden og dens virkefelter er velbeskrevet i bogen ”Selvheling – Slip ADHD, stress, allergi, smerter og andre ubalancer” (2021)
- Inden optagelse på akademiet må du have en god basisviden inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi og psykologi – enten via en sundhedsfaglig uddannelse, fra kurser eller via e-learning. Dette afklares i introsamtalen (pkt. 1)
- Undervisningsforløbet er tilrettelagt af både teori og praksis (pkt. 2-8). Der undervises både i hold og individuelle forløb. Det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for et år, afhængig af dine muligheder og situation. Nogle kursister vælger at tage orlov fra arbejdet og helliger sig uddannelsen på fuldtid. Andre er længere om at færdiggøre uddannelsen.
Skyd genvej som sundhedsuddannet
Sundhedsuddannede har en kortere studievej, idet de allerede har viden om kroppen samt har erfaring i undervisning, rådgivning, vejledning og har et godt kendskab til sundhedsvæsenets behandlingstilbud og -muligheder. Ligeledes er uddannelsen en enestående mulighed for sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, der ønsker at blive selvstændige med egen behandlerklinik og samtidig gøre brug af deres ekspertviden og udvide deres arbejdsfelt og kompetencer.
Før du går i gang med uddannelsen
Det er et krav, du selv har gennemført et behandlingsforløb hos en uddannet CS-behandler. Derved får du et indblik i metoden og dens virkefelter, og din krop kommer i balance. Gennem behandlingsforløbet får du selv de bedste forudsætninger for at kunne indlære samt have overskud og energi til både arbejde, familie- og fritidsliv under uddannelsen.
Oplev friheden som selvstændig
Som selvstændig behandler har du mulighed for selv at kunne tilrettelægge din arbejdstid, ferier og fridage. Din arbejdsglæde stiger, når du oplever de første gode resultater og tilbagemeldinger fra (øve)klienter. Dine klienter er de bedste ambassadører for din kunnen og viden – og nye klienter kommer til.