0
Din Kurv

CS-metoden hjalp med at ophøre Fridas nedsmeltninger

Frida startede i forløbet hos Ellen da hun gik i børnehave. Hun havde store og lange nedsmeltninger flere gange om ugen, hun sov meget ofte meget uroligt, hun begyndte morgenerne med nedsmeltninger og var irritabel. Hun havde meget svært ved overgange fra en aktivitet til en anden, hun havde svært ved forandringer i aftaler eller i hverdagen. Hun var meget sensitiv, særligt overfor berøring. Hun virkede generelt træt og udkørt, og vi planlagde altid vores weekender ud fra hvad Frida kunne magte og det var ofte ikke nemt at være impulsive. Hun havde meget behov for at slappe af til tv og orkede ikke meget leg i hverdagen efter børnehave.

I dag – efter et forløb med 4 behandlinger over ca. 6 mdr. – har vi en pige med overskud, mindre træthed, bedre søvn, færre og mildere nedsmeltninger. Hvis hun bliver frustreret/ked af det, kan hun ofte fortælle, hvad der driller hende. Hun sover bedre og roligere og vågner op med overskud. Vores morgener er mildere og roligere. Det er vores weekender også. Hun har overskud til flere aktiviteter og har meget mere lyst til at lege. Er også blevet god til selv at finde på lege og starte dem.

Hun er stadig sensitiv og kan have svært ved forandringer og mange mennesker, men hun takler det bedre og kan selv give udtryk for, hvis det er svært. Hun har klart meget mere mentalt overskud. Hendes sprog har forandret sig i raketfart, både med sprogforståelsen og udtalelse. Hun synger sange i fulde tekster og generelt altid i et skønt humør med grin helt nede fra maven”. I dag trives hun fint i 0. klasse.

Vi er meget taknemmelige for vores forløb hos søde og betænksomme Ellen ☺️

De kærligste hilsner

Louise Kragelund Nielsen, fysioterapeut