I mange år har Lise været på ”overarbejde”, både fysisk og psykisk. Hun fik som ca. 9-årig konstateret en bindevævs-lidelse, og sidenhen bærer af genet til muskelsvind med symptomer (Duchennes).
Det havde i en årrække medført mange sygehusbesøg og indlæggelser. Hun havde koncentrationsbesvær og svært ved at overskue ting. Hun blev hurtigt træt, intet overskud, manglende selvtillid og selvværd. Skulle bruge meget krudt på at tænke dagen igennem, for at kunne planlægge sin dag i mindste detalje, med henblik på at økonomisere med sine fysiske ressourcer og det tærede på hende.
Den dag (en fredag) hvor Lise havde været til behandling hos Anne-Dorthe Helth, – reagerede hun ved at blive fysisk dårlig. Hun får afsindigt ondt omkring kæbe/tænder, – er helt rød og varm i området, og vi tager akut til tandlæge, – men de finder ikke noget galt.
Vi kører hjem, og Lise ligger i sengen resten af dagen.
Næste dag oplever vi en pige, som vi ikke har oplevet i flere år. Hun står tidligt op, – går af sig selv i gang med at rydde op på sit værelse. Hun rykker rundt på møbler, for at gøre grundigt rent, og har en energi som vi ikke har set i årevis.
Vi står med åben mund og polypper og tænker, – hvad skete der lige der???
Lise plejer at ligge i sengen hele weekenden og ikke foretage sig noget. Så det var som at vende en hånd. Vi oplevede også i tiden efter, at hun selv tog initiativ til at gå i gang med skole-opgaver, – hvor hun ellers har haft brug for, der sad en ved siden af hende og guidede hende, så hun kunne overskue opgaven.
Vi oplevede en periode hvor der var en vild forandring. Vi har dog, her et par år efter, valgt at få en enkelt behandling hos Anne-Dorthe igen, da vi kunne mærke nogle ting havde ændret sig, og hun var blevet presset igen.
Nye opgaver, uddannelse og højskole gav nye udfordringer og Lise trængte til en ”up-date”.
Efter en enkelt opfølgende behandling, og guidning til hvorledes vi selv, et langt stykke hen ad vejen, kan holde Lise ”kørende” går det rigtig godt for hende igen. Hun tager selv initiativer og står mere ved sig selv. Hun har fået mere overskud og tro på sig selv.
Det har givet ro, – både for Lise og for os forældre.
Tusind tak for hjælpen.
Kærlig hilsen
Mor til Lise